Robotjournalistik er én af de mest omtalte medietrends pt. Men forskellen fra andre medietrends som fx blockchain er, at robotjournalistik allerede er i brug hos flere nyhedsbureauer og mediehuse verden over – også på vore breddegrader. Som et led i Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles endagsfestival i Aarhus på DOKK1 var Lasso inviteret i fornemt selskab til en snak om, hvordan teknologien bliver brugt og hvilke erfaringer vi allerede har gjort os.

Men hvad er robotjournalistik?

Robotjournalistik dækker over den automatiserings-proces, som foregår, når struktureret data bliver omsat til læsbare tekster. Det helt store arbejde i denne proces ligger bl.a. i at arrangere data, sådan det kan indgå i en forståelig sammenhæng med tekst.

Andreas Marckmann Andreassen, journalistisk fellow ved SDU, var den første i rækken til at præge debatten i Aarhus, og én af hans væsentlige pointer var, at det er vigtigt at skelne mellem hvad teknologien er, og hvad rigtig mange tror, den er. Han erfarer, at mange har den opfattelse, at robotjournalistik er en teknologi som overtager journalistens rolle som både indhenter af data samt producenten af artikler. Det er ikke tilfældet – i hvert fald ikke endnu.

Så hvad bliver robotjournalistik brugt til?

Hos Lasso X indhenter vi data fra en række forskellige kilder, og vi sammensætter dem i pre-definerede skabeloner – også kaldet for templates – så der automatisk bliver forfattet historier om dansk erhvervsliv. Det er bl.a. dem, som vi udgiver på www.lasso.dk. Tea Sylvest, vores COO, var anden mand i rækken til at præge debatten og præsenterede hertil vores nyeste teknologiske skud på stammen – Editoren.

Hvad er en editor?

En editor er et værktøj, som er tiltænkt journalister. Værktøjet indhenter den type data, som journalisten er interesseret i, sådan at journalisten ikke selv skal bruge tid og kræfter på at indhente det. Afhængig af hvilken data, som artiklerne skal baseres på, er der allerede forfattet forskellige typer af udfald for artiklerne. Det er disse føromtalte templates, som bliver produceret før data kommer ind.

Hvilken effekt har det så?

Godt du spørger. Hvis du fx skriver om fodbold, er der oftest nogle klare scenarier, som finder sted. Det kan være, hvor mange røde kort, der bliver givet, hvor mange oplæg, der bliver begået eller hvor mål, der bliver scoret. Så inden editoren får realtidsdata fra en kilde som fx kan være DBU, er artiklerne allerede produceret. Her kommer så det smarte: nemlig at journalisten selv kan gå ind og redigere i teksten, hvis der er behov for det. Og gemme disse ændringer, sådan editoren bliver klogere og klogere. På den måde bliver den trænet i, hvad den skal skrive om i de forskellige scenarier ved en fodboldkamp.

Hvad kan editoren bruges til?

Editoren er specielt interessant, når det kommer til at håndtere en stor mængde data som fx fodbolddata. Derfor er editoren også blevet udviklet på baggrund af vores samarbejde med Ekstra Bladet, som er et nyhedsmedie, der er særligt interesseret i at dække fodboldkampe – og rigtig mange af dem. For jo flere kampe de kan dække, jo flere læsere får de. Groft sagt. Her kan editoren være med til at effektivisere sportsjournalistens arbejde og spare journalisten for en stor mængde af tid og researcharbejde.

En af Teas pointer var altså, at det er sammenspillet mellem editoren og journalisten, at den gode robotjournalistik bliver til. Og ikke den ene fremfor den anden.

Fra højre: Claes Senger Holtzmann (Jysk Fynske Medier), Kristoffer Gravgaard (Ritzaus Bureau), Tea Sylvest (COO), Kristoffer Hecquet (Altinget) og Andreas Marckmann Andreassen (SDU).

Alt i alt blev debatten om robotjournalistikken utrolig givende, hvor også Jyske Fynske Mediet, Altinget og Ritzaus arbejde med teknologien blev præsenteret og diskuteret.