Skip to content
Videnshub | Blog | Blogindlæg

Medarbejderportræt: Magien i samspillet

Fremhævet blogindlæg billede

Når kommunikationen er tydelig og rådgivningen er hensigtsmæssig, bliver relationer væsentlige. Det er netop sådanne relationer, John Habib, tilstræber i sit daglige virke som Key Account Manager. Læs mere om det samspil og hvordan han håndterer sine kunder her.

Hvad laver du som Key Account Manager?

Jeg rådgiver og håndterer nogen af vores større kunder – nye såvel som eksisterende – og sørger for at de får den bedst mulige løsning på de udfordringer, de sidder med. De kunder som jeg sidder med, er primært inden for finans og her er det bl.a. vigtigt, at den data de får, er fejlfri. Derfor giver det mening, at de bruger os, da vi kun trækker data som er offentlig tilgængelige – fx fra CVR-registret - og derfor har en høj kvalitet.

Hvordan giver man den bedste rådgivning?

Den menneskelige kontakt er alfa og omega. Det er vigtigt, at du kan lide den og måske endnu vigtigere, at du kan lide at arbejde på at gøre den så god som overhovedet mulig. For kun der kan du give den bedste rådgivning – det er altså samspillet mellem dig og kunden, som baner vej for muligheden for at kunne give den bedste rådgivning.

Hvilken type rådgivning giver du?

I forbindelse med et samarbejde med en kunde, er det vigtigt at kende deres problematikker og deres behov. Derfra kan du rådgive dem om, hvilke løsninger eller integrationer de skal have gennem vores portal. Men det er også vigtigt, at du vedligeholder samarbejdet med kunden – også efter de har købt vores produkt. Her er det vigtigt at tilbyde sparring og hjælp til at navigere rundt i vores produkt. Her tilbyder vi fx at komme ud til virksomheden, hvor vi ”uddanner” medarbejderne i vores portal, sådan de ved hvordan, de skal bruge den aktivt i deres arbejde.

Hvilke 3 ting kan du se, vores portal giver af værdi for virksomheder?

Den åbenlyse er en dyb indsigt i dansk erhvervsliv. Den anden ting er, at vores portal understøtter deres arbejdsprocesser, fordi platformen kan tilpasses til den enkelte virksomheds behov. Den tredje ting er, at portalen har den effekt, at virksomheden kan arbejde mere effektivt fordi alle oplysninger er samlet ét sted. Fx skal virksomheden ikke selv gå ind på virk.dk, søge virksomheder frem, finde de helt rigtige nøgletal, men i stedet få dem samlet i vores portal på en langt mere overskuelig måde.

Du er jo fra Aalborg. Hvordan kommer det til udtryk?

Det kommer helt klart til udtryk på min dialekt. Den kan jeg ikke løbe fra. Men indtil videre har jeg heldigvis ikke fået nogen negative kommentar for min aalborgensiske charme.

Nyhedsbrev

Vil du holdes opdateret?