For at blive klogere på vores arbejde – og hvordan vi udvikler vores produkter – er det helt essentielt at få feedback fra vores potentielle slutbruger. Når man er i gang med at udvikle et komplekst produkt som editoren, er dette aspekt måske endnu vigtigere. For kun på den måde kan vi udvikle den bedst mulige version. Derfor var Marc og Ieva ude og præsentere editoren hos KEA.

”Det var en unik mulighed for at snakke med nogen, som har domæneviden inden for kommunikation og medieverdenen, til at få indsigt i hvordan man løser en kompleks opgave, som det er at introducere robotteknologi til det brede mediebillede”, fortæller Marc som er vores Business Development Manager, da han - sammen med vores UX-designer Ieva - var ude og snakke med kursister på en efteruddannelse i Cross Media Concepts ved KEA.

Marc fortæller om mulighederne med robotteknologi

Præsentationen omhandlede vores robotteknologi og om hvordan man præsenterer en ny teknologi - som editoren - til det generelle mediebillede.

Så hvad er en editor?

Godt spørgsmål. Som mange nok allerede ved, har vi i nogen år udviklet og brugt vores egen robotteknologi. Det er en teknologi som kan automatisere indhold på baggrund af data. I kender teknologien fra Lasso News - her er alle vores artikler automatiserede og skrevet af vores robot.

Det er altså på baggrund af vores robotteknologi, at vi har kastet os over et nyt produkt; editoren.

Og editoren er et journalistisk værktøj, som helt lavpraktisk er et program, hvori journalister kan skrive artikler i. Meget sammenligneligt med Microsoft Word.

Men hvad er så særligt specielt ved editoren - vi har jo allerede Word at skrive i?

Jo, det specielle er at editoren husker, hvordan journalisten skriver. Og lærer af det. Så hver eneste sætning som en journalist forfatter, bliver gemt og hertil vil editoren huske indholdet og på baggrund af vores robotteknologi - automatisk forfatte en historie.

Ieva forklarer processen i at udvikle editoren

Hvordan udvikler vi sådan et produkt?

Det korte svar er: samarbejde.

Men det lidt længere svar er nok lidt sjovere. Så det får I her: Hos Lasso X arbejder og tænker vi meget grafisk. Hvad betyder det? Det betyder at hver gang, vi skal udvikle et nyt produkt, så tegner vi. På den måde bliver det nemlig nemmere at producere og tale om hvordan produktet skal udvikles.

Se fx her den første skitse, som Ieva lavede, da hun fik opgaven at designe editoren:

Sideløbende med diverse møder, idéudvekslinger etc. var dialogen med slutbrugen - journalisten - meget væsentlig. Her kom det os til gode, at vi havde en journalist. Ja, det er mig, der er journalisten. Marie. Godt at møde dig.

Slutbrugeren som nøglen til produktet

For at vi kunne udvikle editoren, var det naturligvis vigtigt at vide, hvordan journalister forfatter og opbygger deres artikler. Og hvordan editoren kan understøtte denne proces.

"Vi er stadigvæk ved at lære, hvad vores produkt helt præcis skal kunne - men det essentielle er at det skal kunne effektivisere journalisters arbejde... altså hjælpe dem med at kunne skrive artikler hurtigere og end nogensinde før... Så bare rolig - vi tager ikke journalisters arbejde", fortæller Ieva med et glimt i øjet.


Vi takker alle deltagerne på holdet og i særdeleshed Martin Bille-Hansen for invitationen.