I DRs undersøgende program - Pengejægerne - følger vi et hold journalister, som er flyttet ind hos Kammeradvokaten og på jagt efter bagmændende i en række bedragerisager. Her finder de hurtigt ud af, at brugen af stråmænd er én af de mange "fiduser", hvorpå der bliver begået økonomisk bedrageri. Men research-arbejdet er kompliceret og ejerstrukturerne kan være uigennemsigtige og svære at gennemskue. Så hvordan finder man ud af, hvem der reelt set er den adm. direktør eller den reelle ejer ved en virksomhed? Hvordan sikrer man fuld indsigt i ejerkredsen omkring en virksomhed?

Hvem sidder i ledelsen og ejerkredsen?

Lad det være sagt med det samme: Lasso er hverken eksperter indenfor juridiske eller journalistiske metoder, men vi er eksperter i data - og brugen af det. Og på samme måde som gruppen af journalister og jurister i programmet, arbejder vi på at gøre det danske erhvervsliv så transparent som overhovedet muligt - vi gør det blot ved, at gøre data om erhvervslivet så brugbart og forståeligt som muligt.

Eksempel: Copenhagen Software A/S

Derfor har vi udviklet en portal, hvor man kan dykke ned i data bag danske virksomheder - og bl.a.  se den fulde ejerkreds omkring en virksomhed - lige fra den nuværende direktion til hvem der har været i bestyrelsen gennem tiden - samt hvem der er den reelle og legale ejer.

Eksempel: Alfapeople Nordic A/S

CVR-relaterede personer og deres netværk

Udover at få det fulde overblik over en virksomheds ejerkreds, kan du navigere videre fra personer relateret til virksomheden - til andre virksomheder der er relateret til (eller har været) samt deres netværk.  Her kan du se samtlige relationer, de nogensinde har haft i det danske CVR-register. Du får et overblik over, hvilke firmaer de har siddet i direktion/bestyrelse hos samt har (eller har haft) ejerskab i. Derudover kan du let se, hvordan det går med de firmaer nu - herunder hvor mange konkursrelationer personerne har bag sig.

Du kan i portalen naturligvis se virksomheders nøgletal (seneste og historiske) - og derudover kan du også få et finansielt overblik over alle de firmaer, én person ejer. På den måde får du et overblik over hvordan, værdierne for en person fordeler sig på forskellige firmaer.

Eksempel: Jesper Buch

Djævlen ligger i detaljen

Pengejægerne stiller bl.a. skarpt på en revisors rolle i en bestemt bedragerisag - og i vores portal har du også mulighed for at se, hvem den underskrevende revisor er og dertil følge deres MNE-nummer, så du altid ved hvilke virksomheder, der bruger den pågældende revisor. Derudover er det også muligt, at se hvor mange gange en virksomhed har skiftet revisor gennem tiden.

Hvor får vi data fra?

Hos Lasso indsamler vi en række forskellige datakilder fra en lang række offentlige siloer - og sammensætter dem, så de giver værdi for vores kunder - så de er med til at gøre det danske erhvervsliv så transparent som overhovedet muligt. For at kunne gøre det på den mest valide måde, indsamler vi offentlige tilgængelige data som fx CVR, Tinglysningen etc. og sammensætter og formidler dem, så brugeren kan få det bedst mulige indblik i data.


Er du interesseret i at høre mere om vores portal - og vores brug samt formidlingen af data - er du altid velkommen til at kontakte os på contact@lassox.com eller 71 74 78 12.  

#data #markedsdata #offentligdata #dkmedier #hvidvask