Uanset om du skal have det første møde med en potentiel ny samarbejdspartner, eller om du skal mødes med en eksisterende kunde, er det naturligvis altid væsentligt at være forberedt. Vi vil gerne give dig 5 råd til, hvordan du bedst muligt forbereder dig til dit fremtidige møde:

1) Hav indsigt i din kundes finansielle situation:

Når man skal indgå et samarbejde med en virksomhed eller person, er det selvsagt vigtigt at vide, hvem det er, man indgår det med. Derfor er det vigtigt at kende til kundens økonomiske situation – alt lige fra nuværende og tidligere årsresultater til selskabets kapital. Tager du en økonomisk risiko ved et samarbejde, og er der nogen tal, som du skal være opmærksomme på og evt. spørge ind til?

2) Kend din kundes netværk:

Er der nogen i kundens professionelle netværk, som du også kender? Eller er der mulige forbindelser, som du kunne være interesseret i, som dukker op? Fælles netværk kan være en god indgang til en snak – ligesom det kan være en god mulighed for, at du kan få kontakt til andre relevante personer i kundens netværk.

3) Hav overblik over din kundes ejerskaber:

Har kunden nogen ejerandele i andre virksomheder? Og hvor stor er deres ejerandel? Hvilke ejerskaber har de for øvrigt haft gennem tiden?

4) Vær opmærksom på din kundes udfordringer:

Har kunden netop skaleret antal af ansatte ned? Eller har de skiftet adm. direktør eller revisor op til flere gange inden for de seneste år? Uanset hvilke udfordringer kunden sidder med, kan det være gavnligt at kende til dem og komme dem i forkøbet.

5) Hold øje med din kundes konkurrenter:

Lige så vigtigt som det er at kende til kunden, er det også at kende til kundens konkurrenter. På den måde kender du til markedet, som din kunde befinder sig indenfor. Se hvilke andre firmaer, der er registreret i kundens branche – og kend deres situation.


Alt denne information er noget, du let kan finde i Lassos portal, da vi samler al relevant offentlig tilgængeligt data om virksomheder og personer i det danske erhvervsliv. På den måde er du altid ét klik fra at være klædt på til dit næste møde. Prøv en gratis prøveperiode i 3 dage eller ring til én af vores rådgivere og få en uforpligtende snak om dine behov.